mandag den 25. april 2011

Ugen der gik og hvad der venter...





























I sidste weekend kørte Lærkeog jeg til Øko-dag og så køerne danse. Det var så dejligt. Solen skinnede, Lærke spiste øko-pølser og legede på en dejlig legeplads, så frilandsgrise og selvfølgelig en masse glade køer. Hun fik denne "tattoo" på hånden, og var meget stolt.

I fredags sejlede vi med Mutte til Ballen på Samsø og kom hjem igen i går, søndag. Det var så skønt at være lidt afsted igen. Vejret var skønt, vi tullede rundt hele lørdagen, legede i sandet, spiste is, spillede spil og var der bare... så dejligt bare at koble helt af.

I dag skal vi nyde solen, og jeg skal have styr på nogle ting, for i morgen tidlig drager jeg afsted mod Herlev Hospital. Jeg skal opereres for 3.gang. Denne gang tager de trådene ud, som min nyre er syet fast med. Jeg har en masse nervesmerter, og de mener at der er fanget nogle nervetråde under trådene der holder nyren. Min nyre burde være groet fast selv nu. Der er 50% chance for at det bliver bedre. Kryds jeres fingre for mig :) Så der bliver nok lidt stille her på bloggen nogle dage. Lærke skal være her hjemme med Niels og gå i børnehave som hun plejer. Hun siger at det skal nok gå mor, men jeg vil savne dig inde i hjertet... hun er bare så dejlig og holder modet oppe hos mig :)

Ha´en dejlig påske mandag - må solen skinne på jer :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar