torsdag den 1. september 2011

Den seneste tids kreative sysler

Så mange idéer og så lidt tid. Ja, I kender det jo nok. Men en gang i mellem, når jeg har overskud til det, kommer der lidt fra min kreative hånd.

Et patchwork junior sengelinned til dejlige Therese, der blev 1 år i august.


Lidt HAMA ugler inspireret af en ugle på forsiden af Panduro's nye katalog. Hvad de skal bruges til viser jeg senere...

Samt den snart berømte IKEA skammel. Nu i min udgave. Jeg synes den er blevet ret fin. Papiret har jeg lakeret med gulvlak.

Jeg er i gang med nogle flere ting, men de er ikke færdige endnu. Jeg er også så småt begyndt at tænke på julegaverne. Jeg vil prøve om jeg ikke kan få dem lavet i god tid i år, så december bliver lidt mindre stresset.

Til sidst et billede af en fin lille gris, som Lærke tegnede på tavlen i morges. Hun plejer ikke at tegne så mange ting, kun krusseduller, sole og mennesker. Men i morges sagde hun: "Se mor, jeg kan tegne en gris". Og så tegnede hun denne, og den måtte straks foreviges.




7 kommentarer:

  1. De er så søde de første streger der ligner. Min 4-årige tegnede sin første robot i sommerferien, den er også foreviget og sat i ramme - det er selvfølgelig svært på en tavle ;o).

    God ide med at begynde i god tid, måske jeg skulle hoppe på den også....


    Skønne ting du har fået lavet. Det er så hyggeligt med perler ;o)

    SvarSlet
  2. Hej Pia
    Tak for hilsen. Jeg tror jeg vil printe billedet af grisen ud og sætte det i ramme. God idé. Læste lige på din blog at du søger en opskrift på stribede bukser i strik. Har du kigget på http://www.garnstudio.com . Min mor strikkede et par til Lærke derfra da hun var lille. Måske de også findes i større størrelse. KH Line

    SvarSlet
  3. Super sej gris. - og du er virkelig kreativ med sengetøj, skammel og ugler.

    Jeg har modtaget din dejlige pakke - og har et indlæg parat snart.

    Jeg er bare startet på arbejde efter barsel, så energien har kun været til at læse og kommentere blogs - ikke at lave indlæg.

    SvarSlet
  4. Hej Rie. Godt at pakken nåede frem. Vi har mistet et par pakker på det seneste, så krydsede mine fingre for at denne ikke også skulle forsvinde. Tak for ros mht. kreativiteten. Det er så skønt at man kan inspirere hinanden her i blogland. Kender godt til den der med energien. Det er så svært at finde tid og energi til de kreative ting, når der er andre ting der også kræver en del af en. Og sådan skal det jo nok være. Vi løber ingen steder her i blogland tror jeg og vi kender alle problemet. Det vigtigste er at have hjertet med :) Kh Line

    SvarSlet
  5. Skøn tegning Lærke har lavet, her har vi endnu kun glæde af store fine krussedulletegninger, fra begge unger, men de er jo heller ikke så store endnu.

    Og sikke fine ting du selv har lavet, er specielt vild med sengetøjet og de vidunderlige ugler - Luna skal have ugletema på sit nye værelse, måske jeg må låne din ide til en uro?

    SvarSlet
  6. Kære Karina. Du låner bare alt det du vil... :) Uglerne er nemme at lave med hama-perler og hama laver også en ring man kan hænge dem op i til sidst. Stort knus

    SvarSlet
  7. Tak for tippet, det må jeg tjekke ud ;o)

    SvarSlet