torsdag den 29. april 2010

Tilbage til hverdagen med nyt mod...

Så er operationen overstået og jeg er meget lettet. Selve operationen tog 3 timer og gik fint. Jeg havde det dog ikke så godt bagefter med kvalme og mange mange smerter. Jeg kom først ud af sengen et par dage efter, og det var ikke noget kønt syn. Jeg kom hjem onsdag aften i sidste uge,men blev akut-indlagt igen mandag til tirsdag pga. vedvarende smerter. Jeg blev scannet og fik lavet en liggende renografi der viste at alt er normalt, og at det bare vil tage noget tid inden mine smerter forsvinder pga. indgrebet. Min højre nyre er bygget lidt anderledes og urinen løber langsommere fra nyren til blæren end den venstre, men sådan er jeg født og det skulle ikke betyde noget for mig fremover. På onsdag i næste uge skal jeg have lavet en siddende renografi, for at klarlægge om min nyrefunktion stadig er lidt nedsat eller om det er blevet bedre. Føj hvor gør det ondt, men det går fremad nu og jeg er sikker på, at jeg for det bedre end jeg har haft det længe, når først smerterne forsvinder. Under indlæggelsen har Niels og Lærke boet i Haslev hos mine forældre og de har passet så godt på os alle. Nu er vi hjemme igen og det er også skønt. På næste søndag den 9. maj, tager vi afsted til MUTTE, hvis det går godt med mig og jeg synes at jeg kan klare det. I sidste uge fik Lærke konstateret lyskebrok. Ja, pragtfuld timing, men lægerne siger at hun først skal opereres om et par år og at vi sagtens kan tage afsted. Vi skal ned til vores egen læge på mandag, hvor vi skal bestille medicin til turen, og der vil vi lige tale med ham igen om Lærkes lyskebrok.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar