mandag den 25. oktober 2010

Så sker der noget igen

Jeg har arbejdet lidt på layoutet på bloggen, for at der skulle være lidt mere plads. Indtil videre ser det sådan ud. Der kommer lidt mere på efterhånden. Det er nogle dage siden jeg skrev sidst og jeg har en del at vise.

Jeg har fået ny symaskine. Sikke en. Jeg er bare så lykkelig for den og den vil følge mig langt langt ud i livet. Det er en Bernina Aurora 430 og den kan en masse.

Jeg er gået helt kreativ-amok. Det udføres når Lærke er faldt i søvn om aftenen, med det resultat at jeg sover alt for lidt...

Her en busseronne (jeg elsker det ord) til Lærke... Læg mærke til mine nye "æblemoster"-etiketter.
















Og en fin hagesmæk, når der spises havregrød om morgenen... Lærke vil dog ikke bruge den. Den er for fin siger hun og tager en af de gamle.





































Og så skal I lige se hvor heldig jeg var i dag. Jeg har længe kigget efter et par Duck-feet sko. Men de er lidt dyre og det er bare blevet ved drømmen. I dag gik jeg en tur med Lærke i byen og kom forbi et vindue med Duck-feet sko. Vi kiggede indenfor og det viste sig at de var på udsalg, da hun ikke skulle forhandle dem mere. Licensen er gået til Sko-ringen. De var sat ned til halvpris og de var lige i min størrelse og lige den model jeg ønskede mig. Hvor heldig kan man være. Det er ægte læder med naturgummi-sål. Sålen kan skiftes hos skomager, når den er slidt op.





















Det var lidt herfra. Jeg har også syet en fin elefanthue til Lærke, men har ikke fotograferet den endnu.

Til sidst en lille uro, inspireret af Rie Elise Larsen, lavet af papir fra samme designer. Dem skal jeg lave nogle flere af, for det er ret sjovt. Jeg har også planlagt at lave nogle med stjerner her til jul.




































Nu godnat herfra... det blev endnu engang alt alt for sent for mig, men pyt, det er jo sjovt :)







Ingen kommentarer:

Send en kommentar