lørdag den 13. november 2010

Kreativ med tapet

Vi er godt i gang med huset og der sker lidt hver dag. Jeg har rigtig mange kreative idéer der skal udføres, og jeg kan næsten ikke vente. Jeg faldt over denne side i går, se den HER. Endelig fandt jeg et sted hvor jeg kan fine tapetrester til en overkommelig pris. Jeg skal nu bestille så jeg kan lave taburetten i køkkenet, bakken og Lærkes bogkasser til hendes nye værelse.

Ellers går dagene for tiden med hospitalsbesøg.jeg var til MR-scanning i gå og det var en finurlig oplevelse. Ikke at det var ubehageligt men bare anderledes med alle de høje lyde. Jeg får først svar den 23. i denne måned. Den 19. skal jeg til renografi.

På mandag skal Lærke opereres for lyskebrok og vi glæder os meget til det er overstået. Vi er lidt nervøse, men det skal selvfølgelig nok gå godt. Vi er begyndt at forberede hende lidt på hvad der skal ske og indtil videre lyder hun ikke bange.

I dag lørdag er det igen byggedag. Niels skal snart i gang med taget og Lærke og jeg tager os af det indvendige. Jeg er færdig med at male døre, og det er blevet ret pænt. Vi er blevet ret glade for det hvide. Alle de farver som vi snart har rundt omkring, kommer bedre til sin ret med hvide vægge og døre.

Jeg skal snart vise Jer lidt af vores hjem, men jeg venter lige til det hele er lidt mere på plads.

Ha' en rigtig hyggelig lørdag. Vi skal vist også bage lidt i dag, Lærke og jeg. Måske boller og cupcakes.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar